| Udvid søgefunktionen i Joomla |
|
|
|
| Skrevet af Bo Foght |
| Onsdag, 25. november 2009 09:36 |
|
Folk der arbejder med Joomla Webdesign, har måske oplevet at standard søgemaskinen i Joomla ikke helt opfylder deres krav. Måske finder den ikke alle de resultater man ønsker og måske vil man også gerne have at søgeværktøjet finder resultater baseret på f.eks. associerede tags. Med komponenten redARTICLEFINDER kan man bygge sin egen virtuelle søgemaskine. redARTICLEFINDER kan bygges op så den bedre finder de søgeresultater man har brug for. På kort tid kan man bygge denne front end søgemaskine op så den finder resultater baseret på virtuelle søgninger og tags associeret til artiklerne. En anden smart feature er at redARTICLEFINDER har indbygget SEF support, således at den kan genererer SEF url'er til alle søgeresultater. Det gør det nemmere for brugerne at linke søgeresultater via mail, instant messenger mv. Derudover kan disse søgeresultater blive optaget i søgemaskinerne, hvorved man opnår flere sideindekseringer i Google og andre søgemaskiner. redARTICLEFINDER kan ydermere sættes op på mange måder, rent udseendemæssigt. Man har fuld kontrol over layoutet vha. CSS tags. Derudover kan vælge flere forskellige muligheder for visning af søgeresultater. Så hvis man har et udvidet behov for at tilpasse sin front-end søgemaskine på Joomla websitet, er redARTICLEFINDER et godt bud på en løsning.
|
| Senest opdateret: Onsdag, 25. november 2009 10:06 |




