Template overrides til dit Joomla Webdesign PDF Udskriv Email
Skrevet af Bo Foght   
Onsdag, 16. december 2009 12:55

Tidligere har denne blog bragt en artikel om hvorledes man kan gøre sit Joomla Webdesign mere spændende i forbindelse med template opbygning. Som der blev skrevet i artiklen er det en fordel at opbygge sit site i DIV'er og derefter style det i CSS, hvor man bl.a. kan tilføje baggrundsgrafik man har lavet i Photoshop.

Der er dog langt flere muligheder for at tilpasse ens Joomla Webdesign, end opbygningen af selve templaten. Man har også mulighed for at redigere måden outputtet fra Joomla bliver fremvist på.

Det lyder måske lidt langhåret at lave så gennemgribende ændringer, men hvis man følger nedenstående råd kan man komme sikkert igennem processen uden at lave uoprettelige ulykker på sit Joomla Webdesign.

Måden en overwrite fungerer på, er ved at man kopierer den fil der styrer Joomlas visning af en speciel del - f.eks. en artikel, et blog layout eller lignende. Man skal derfor først finde filen for det område man ønsker at ændre outputtet på.

Hvis det er artikel visning man ønsker at ændre, findes filen der styrer dette i følgende mappe: JOOMLA/components/com_content/views/article/tmpl/default.php

Herefter kunne man sagtens gå direkte ind og ændre i denne fil og få sine ændringer igennem - MEN! næste gang man opdaterer sin Joomla installation, vil de ændringer man har foretaget sig, være pist forsvundet. Så vi gør noget andet.

Filen skal nemlig kopieres over i ens template mappe i underbiblioteket der hedder HTML. Stien for hvor filen til styring af artikel visningen skal placeres ser således ud: TEMPLATE_navn/html/com_content/article/default.php

Herefter kan man gå ind og foretage ændringer der hvor man har placeret den nye fil. F.eks. kan man vælge at ændre strukturen i outputtet fra at være opbygget i tabeller, til at være opbygget i DIV'er. Således får man et Joomla Webdesign der er 100% opbygget uden tabeller. Dernæst kan man også med fordel ændre de forskellige overskrifter, således at de bliver vist som H1 tags.

Man kan også lave overrides på moduler - her er mappestrukturen dog en smule anderledes. Proceduren er dog den samme i og med at man først finder det modul man ønsker at lave override på, det kan f.eks. være "mod_feed". Stien til modulets placering er JOOMLA/modules/mod_feed/tmpl/default.php og skal kopieres til mappen TEMPLATE_NAVN/html/mod_feed/default.php.

Ud over at ændringerne går tabt ved opdateringer til Joomla, er en anden fordel ved at placere filerne i en ny mappe fremfor at redigere direkte, at man ikke kan lave noget forkert. Man kan aldrig lave større ulykker end at man kan slette overriden og dermed gå tilbage til Joomlas standard visning. God fornøjelse med template overrides til jeres Joomla Webdesign.

 

Add your comment

BoldItalicUnderlineStrikethroughSubscriptSuperscriptEmailImageHyperlinkOrdered listUnordered listQuoteCodeHyperlink to the Article by its id
Your name:
Your email:
Your website:
Titel:
Comment:
  The word for verification. Lowercase letters only with no spaces.
Word verification: