JoomlaCMS.dk - Joomla CMS Webdesign og Webshop
Joomla vinder Packt Open Source CMS Award PDF Udskriv Email
Skrevet af Rikke   
Onsdag, 23. november 2011 13:35

Joomla! har vundet en Packt Publishing award som det bedste Open Source CMS.

Prisen er blevet uddelt i 6 år, og den anses i dag for at være den mest betydningsfulde pris, et Open Source projekt kan modtage. Joomla vandt prisen baseret på en kombination af en offentlig afstemning og input fra et dommerpanel bestående af Open Source specialister.

Julian Copes fra Packt Publishing sagde:

"Selvom Joomla har eksisteret siden 2005, har det virkelig genopfundet sig selv i dette år med udgivelsen af Joomla 1.6 og 1.7 - de første nye udgivelser fra dem siden 2008. Ydermere har Joomla oplevet en dramatisk vækst dette år, hvilket ses i antallet af downloads og dokumenterede regeringshjemmesider i Joomla. Vi er stolte af at give Joomla dets tredje Packt Open Source Award, siden vi lancerede den for 6 år siden."

Joomla har tidligere vundet prisen i 2006 og 2007. I år er Joomla blevet downloadet mere end 26 millioner gange, og det blev dokumenteret, at over 2900 regeringer har Joomla hjemmesider. Alt det har været medvirkende til at sikre dem prisen som det bedste Open Source CMS.


Senest opdateret: Onsdag, 23. november 2011 13:59
 
Joomla! 1.7.2 og 1.5.24 er udgivet PDF Udskriv Email
Skrevet af Rikke   
Mandag, 24. oktober 2011 15:01

Joomla projektet har udgivet Joomla! 1.7.2 og 1.5.24 - begge er sikkerhedsudgivelser, som det anbefales, at du downloader med det samme.

Har du en Joomla hjemmeside i Joomla 1.7, og har du opdateret til 1.7.1, skal du altså opgradere til Joomla 1.7.2.

Har du en hjemmeside i Joomla 1.5 og har du opdateret til Joomla 1.5.23, skal du opgradere til 1.5.24.

Som før nævnt drejer det sig om sikkerhedsopdateringer, så du vil ikke få nogen ekstra funktioner eller på anden måde mærke noget til opdateringen. Din hjemmesides udseende vil altså ikke blive påvirket af opdateringen, og det samme gælder dens funktioner.


Senest opdateret: Mandag, 24. oktober 2011 15:10
 
Stem på Joomla som det bedste Open Source CMS PDF Udskriv Email
Skrevet af Rikke   
Tirsdag, 16. august 2011 13:53

Nu er det tid til at nominere dit favorit Open Source CMS. Ønsker du at nominere Joomla, er det tid til at gøre det nu.

Gå ind på https://www.packtpub.com/open-source-awards-home/nominate-best-open-source-cms og registrer din stemme. Joomla har tidligere vundet, så nu er det tid til at se, om det kan lykkes igen.

Kom så Joomla fans! Lad os gøre Joomla CMS til vinderen!


Senest opdateret: Tirsdag, 16. august 2011 14:06
 
Bidrag til Joomla! PDF Udskriv Email
Skrevet af Rikke   
Torsdag, 04. august 2011 08:56

Joomla er et Open Source projekt, og det vokser især i kraft af bidrag fra brugerne. Det er ikke svært at bidrage til Joomla projektet, og du kan give så lidt og så meget, som du lyster. Enhver kan bidrage på ethvert niveau, også selvom de er nybegyndere. Her er der et par måder at starte på:

Svar på spørgsmål i Joomla! forum
Joomla folket er kendt for sin hjælpsomhed. Som bruger af Joomla forum kan du hjælpe andre brugere - og det er en del af det community, som Joomla efterhånden er blevet så kendt for. Det er hurtigt og nemt at registrere sig som bruger i forummet, og du kan starte med at hjælpe folk som dig selv med det samme.

Skriv eller oversæt tutorialer eller dokumentationsmateriale.
Joomla Documentation Wiki er en levende hjemmeside for dokumentation, tutorialer, manualer og andre ressourcer. Du kan hjælpe det til at vokse ved at skrive om noget, du tror vil hjælpe andre brugere - både nybegyndere og eksperter.  Joomla er oversat til mange sprog med hjælp fra Joomla folket. Hvis dit sprog ikke er tilgængeligt, kan du oversætte tutorialer, manueller eller Joomla selv til dit sprog.

Vær med til at udvikle en extension eller en template
En af Joomlas styrker er tilpasningsevnen i den. Tag et kig i The Joomla Extensions Directory og opdag de mange forskellige eksempler på Joomla udvikling, som hele tiden popper frem fra de kreative udvikleres værktøjskasser. Har du evnerne, kan du selv udvikle nye komponenter til Joomla - der er ingen grænser for, hvad der kan laves.
Er du mere til Joomla webdesign i stedet for programmering, kan du designe dine egne templates. Det kan gøres i en simpel text editor eller i Adobe DreamWeaver.

Test eller tilføj en kommentar til en issue report
Joomla projektet leder altid efter medlemmer, som vil teste patches, finde og fikse bugs samt hjælpe med issue reports på deres bug tracker. Hvis du kan programmere, kan du blive medlem af Joomla Bug Squad - læs mere her http://docs.joomla.org/Welcome_to_the_Bug_Squad

Bliv medlem af en Joomla arbejdsgruppe
Der er mange forskellige Joomla arbejdsgrupper, hvor medlemmerne hver især bidrager med deres evner. Om du er udvikler, designer, oversætter eller noget helt tredje - du kan sagtens finde en gruppe, der passer til dig.

Hjælp til ved en Joomla event
Der afholdes Joomla events over hele verden, og de kommer i gang ved hjælp af frivillige Joomla folk. Hold øje med Joomla events her http://community.joomla.org/events.html

Bidrag på andre måder
Det er også andre måder, hvorpå du eller dit firma kan bidrage til Joomla projektet. Kontakt Open Source Matters for at få mere at vide.

 

Senest opdateret: Torsdag, 04. august 2011 09:38
 
<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Næste > Sidste >>

Side 1 ud af 11